Et klippekort er en supportkonto, som du opretter hos IdeFA Gruppen. Hver gang du henvender dig angående support, bliver din konto nedskrevet med de takster, der er aftalt.
Med et klippekort, kan du få hjælp til alle de funktioner, der er brugt i dine Typo3 & osCommerce løsninger dvs. layout, udvikling, opdateringer, indholdsproduktion og rådgivning om informationsstruktur.
Klippekortet er opdelt i enheder af 30 minutters varighed. Et ”klip” kan opdeles i to, hvis din forespørgelse kan besvares kort. Klippekortet tilhører virksomheden, der har købt det.
Alle henvendelser, der bliver besvaret, koster som udgangspunkt et ”klip”. Hvis vi ikke kan besvare din henvendelse, får du ikke trukket nogle ”klip” for den tid, vi har brugt på eventuel research. Kræver din forespørgelse længerevarende research, takserer vi kun et ”klip”. Du får besked om det forventede tidsforbrug, inden efterfølgende klip bliver brugt.
Du kan henvende dig telefonisk alle hverdage ml. kl. 9 – 17.
Derudover får klippekortets indehaver en email, når kortet skal fornyes. Hvis en opgave ikke kan løses indenfor et klippekorts resterende ”klip”, kontakter vi dig med henblik på en evt. fornyelse af aftalen.