Frederikshavn Boligforening
Frederikshavn Boligforening havde en 5-6 år gammel og velfungerende hjemmeside. Siden var lidt kedelig, og havde al for lidt fokus på vores kerneydelse ”LEDIGE BOLIGER”.
Vi måtte som så mange andre mærke krisen. Hos os i form af udlejningsvanskeligheder i en del af vore ca. 3500 boliger i Frederikshavn kommune. Derfor måtte vi opgradere vores markedsføring via nettet.
Da vi er en lokal funderet virksomhed, var det naturligt at bede lokale web-leverandører lytte på vore tanker og forstå vores mission. Vi modtog efterfølgende 3 tilbud, og med 3 forskellige prisforslag.
Vi valgte hurtigt IdeFA som den leverandør vi mente var den rette. Ikke fordi de var de billigste, men fordi deres analytiske metoder af vores behov, hurtigt gav os et udfordrende modspil, som bevirkede, at vores ny hjemmeside blev opbygget betydeligt mere logisk og enkelt, end vi havde forestillet os. Vi er jo Nordjyder, så det er rart at kunne bemærke, at IdeFA heller ikke var de dyreste.
IdeFA skabte den enkle grafik, uddrog og genbrugte mange data fra vores gamle hjemmeside, så vi slap for rigtig meget tastearbejde.
Samtidig udviklede IdeFA en meget enkel fremvisning af vores boligtyper med boligernes prissætning, som løbende uddrages fra vores økonomisystem. Programmeringen var vist ikke så enkel, men let og elegant kom VI i mål.
Der blev foretaget en del redefinering af vores oprindelige tanker undervejs i processen. Alt blev nået indenfor det fastlagte budget i tæt sparring med især Søren Guldbæk Olsen, som var i stand til at forstå vores faglige betragtninger og omsætte dem til virkelighed.
Efterhånden som programmørerne omsatte tanker til handling, testede vi løs, og da det færdige resultat blev bragt on-line fredag den 13. maj, var der gode overtroiske kollegaer som ”varslede om svære problemer”, men de udeblev helt...
Hjemmesiden virkede straks og upåklageligt, og vi har siden nærmest kun udført kosmetiske og sproglige rettelser.
IdeFA har til enhver tid været der for os, og vi vil med glæde anbefale firmaet som DIN leverandør, når du skal have en ny hjemmeside.
Finn Lefevre Olsen
Souschef
FREDERIKSHAVN BOLIGFORENING
Frederikshavn Boligforening - ledige boliger, logisk set...
Ikke mindst i krisetid var Boligforeningen afhængig af en moderne online-opgradering. Både leveringssikkerhed og pris var i spil. IdeFA tilførte:
Lokal forståelse for tanker og mission
Tilstrækkelig tryghed i analyse og metode samt optimerende sparring
Logisk opbygning, enkel grafik, meningsfuld genbrug af data og fornuftig pris
Frederikshavn Boligforening har fået en overskuelig online-fremvisning af boligtyper og med løbende prissætning direkte fra økonomisystemet. Hjemmesiden leverer nøjagtigt, hvad den skal og er særdeles brugervenlig for effektiv daglig drift.
Søren Guldbæk Olsen

Partner - TYPO3 Web Udvikling
Direkte: +45 9840 7603
Mobil: +45 2099 9469
Email: sgo(at)idefa.dk



