Kampen om hotellernes værelser

05.11.2019 - Hotel
Kampen om markedet er i fuld gang blandt de forskellige online travel agencies og Google. Det betyder der vil blive udviklet nye produkter eller indført nye tiltag, der vil have betydning for dit hotel.

Engang var de disrupters. De skabte gennemsigtighed til gæsterne og nye muligheder for hotellerne.
De store mængder data, gjorde deres forretning stærkere og ud voksede to giganter.

Men det der tidligere gjorde Booking Holdings og Expedia store – indhentningen af store mængder data, der gør det muligt for gæsten selv at planlægge økonomiske rejser - truer nu deres forretning.

I Forbes kunne man den 2. oktober 2019 læse Bruce Spears og Matthew Schabas indlæg, OnlineTravel Agencies Nees To Reinvent Themselves To Fend Off Rising Costs And Google.

Artiklen gennemgår situationen på markedet. Hvor det at rejse for 20 år siden var kompliceret og ugennemskueligt, er det blevet meget nemmere at gøre det selv.

De mange anbefalinger, informationer og tips, de rejsende deler med hinanden gør at frygten for selv at planlægge sin ferie for længst er væk.

Udfordringerne på markedet er dog blevet større.

Google, der tidligere var en del af OTAernes succes, er nu deres største torn i siden. Efter flere års arbejde i det stille, er Google nu en af de mest brugte kanal når der skal planlægges rejser, kun overhalet af Expedia.

Selvom Google stadig sender mange kunder videre til deres annoncører, arbejder de hårdt på at blive en One-Stop-Shop for de mange rejsende.

Men det er ikke kun Google der truer.

Udgifterne på Search Engine Marketing (SEM) er stigende.

SEM er de online travel agencies vigtigste værktøj til at få fat i gæsterne. Booking.com alene brugte 4.4 milliarder i 2018.

De rejsende er blevet bedre til at søge efter informationer og sammenligne priser, hvilket for udgifterne til SEM til at stige.

Ifølge Bruce Spears og Matthew Schabas indlæg, svarer Booking.coms udgifter til SEM til 3% af Googles annonceindtægter. Så ikke alene tjener Google på sine konkurrenter, de indsamler også alt deres data. Situationen er måske ny for OTAerne, men hotellerne har længe stået i den situation, når de har anvendt OTAerne.  

Denne kamp om markedet kræver handling.

Vi har fornyeligt set at TripAdvisor forsøger at henvende sig endnu mere til hotellerne, med<LINK hoteller/vis/news/tripadvisor-aabner-op-for-direkte-bookinger/ _blank> direkte booking på deres Sponsored Placement annoncer</link>.

Vi forventer at der vil komme flere nye tiltag. Derfor holder vi også et vågent øje med den fortsatte udvikling.

Åbningstider

Mandag - torsdag 08:30 - 16:00
Fredag 08:30 - 15.30

Cookie deklaration

Frederikshavn

Silovej 8 
9900 Frederikshavn 

Århus

Haslegårdsvej 8
8210 Aarhus V