cms hjemmeside typo3

Det kan være besværligt at finde hoved og hale i de mange forskellige hjemmeside systemer.
Derfor har vi 7 forslag til dig, når du skal finde et system der passer til dig og dine behov.

Forstil dig du står og skal have en ny hjemmeside. Du laver en hurtig søgning på google og finder de første 30 forskellige Content Management Systemer (CMS).

Det kan hurtigt blive en uoverskuelig opgave at sortere i hvilke systemer der passer til dig og dine behov.

Spørg rundt

Ja det første råd er det simpleste.

Det er altid godt at høre kollegaer og bekendtes oplevelser og erfaringer. Men det er desværre bare ikke altid nok.

Dine kollegaers oplevelser af et CMS kan være påvirket af en uheldig oplevelse med en ekstern udbyder eller dine bekendte har et helt andet behov end du har. Men feltet kan hurtigt blive indsnævret ved at høre andres erfaringer.

Du er selvfølgelig også velkommen til at spørge os til råd.

Markedsandelen

Du kan selvfølgelig ikke finde det rigtige CMS ved at se på markedsandelen, men det kan sikre at du ikke vælger et system ingen anvender og derfor har en kort levetid. Her kan du også se om antallet af brugere er stigende eller faldende. Dette kan nemlig være en ret god indikator for om systemet lever op til forventningerne.

Dit projekt

Du har fået anbefalet en håndfuld CMS og kigget på hvor mange der egentlig bruger de forskellige. Du står måske med en top-10 og skal kun bruge én.

Derfor anbefaler vi, at inden du går videre og undersøger alle 10 CMS, så får du sat nogle ord på dine behov. Hvilke forretningsværktøjer bruger du i hverdagen? Du har nemlig ikke behov for et system der tilbyder de samme løsninger som det du allerede har. Derimod kan det være en stor fordel hvis det nye CMS-system kan arbejde sammen med de værktøjer du allerede benytter.

Vedligeholdelse

Det vigtigt du husker at en hjemmeside aldrig bliver ”færdig”. Det skal være nemt og overskueligt at rette informationer, billeder og videoer i dit kommende CMS. Dette gælder også hvis du har en aftale hos en udbyder eller bureau. Derfor kan det være nødvendigt at se på kvaliteten af den bagvedliggende kode i det CMS du vælger. Det kan nemlig få betydning for kvaliteten af den support du vil modtage.

Sikkerhed

Sikkerhed må ikke være en eftertanke. Det CMS du vælger skal kunne tilbyde en sikker løsning med minimums risiko for datalæk og hacking. Dette er især vigtigt med tanke på at du er ansvarlig for dine brugeres data ifølge GDPR. Derfor kan det også være nødvendigt at undersøge hvilke CMS der holdes opdateret. Alle CMS der er værd at overveje, vil informere om deres sikkerhedspolitik og om deres arbejde på at holde systemet opdateret.

Brugervenlighed

Du har nu fået snævret feltet ind til 3 gode bud på dit næste CMS. Der findes masser af videogennemgange af de forskellige systemer, men vi anbefaler at du får booket et demomøde.

På et demomøde kan du klart se hvordan det pågældende CMS håndtere de opgaver der er vigtige for dig samt opgaver såsom oversættelse, deling af medier og filer. Det er også vigtigt at det CMS du vælger er responsivt - Kan anvendes på alle enheder og på alle skærm størrelser.

Fremadrettet

Nu er du egentlig klar til at vælge dit næste CMS, men den sidste overvejelse du med fordel kan gøre dig, er om systemet også kan håndtere og vokse med din forretning over de næste 3-5 år? Hvor mange sprog får du brug at tilføje over de næste fem år? Hvor meget trafik og hvor mange brugere kan systemet håndtere? Dette er vigtigt for dit valg, så du ikke bliver tvunget til at skifte system efter kun 3-5 år.

Overvej TYPO3

TYPO3 markedsandel

trends.builtwith.com/cms/open-source/country/Denmark 

I Danmark er TYPO3 det fjerde mest benyttede Open Source CMS i Danmark. Denne tendens er stigende og det betyder at der hele tiden udvikles nye værktøjer til TYPO3.

TYPO3 fælleskabet

Fælleskabet omkring TYPO3 – udviklere, service udbydere og støtte strukturer – er det der gør TYPO3 til en professionel og fleksibel platform. TYPO3 kan prale med et virkelig stærkt fælleskab med både en non-profit forening og en officiel salgsorganisation, der tilbyder nye produkter og løsninger. Der er derfor rigtig gode muligheder for at integrere værktøjer, få support og opdateringer. TYPO3 kan derfor nemt indrettes til at varetage mange forskellige projekt og behov.  

typo3.org/project/association/
typo3.org/community/
typo3.com/company/what-we-do

Vedligeholdelse

TYPO3 er en open-sourceplatform hvilket betyder, at du som ejer har fuld råderet over dit system. TYPO3 tilbyder desuden mange API løsninger der gør det muligt at integrere med mange andre værktøjer. For eksempel:

  • Det tilbyder en unik File Abstraction Layer (FAL). Dette gør det muligt at dele dine billeder, videoer, tekster m.m. så nemt som ingenting. Der er derfor ikke behov for at lære kode eller andre lange kurser for at benytte TYPO3.
  • TYPO3 kan håndtere og distribuere en lang række formater og medier. Blandt andet XML, JSON, PDF og HTML.
  • I TYPO3 er det muligt at have flere brugere med forskellige roller. Dette gør det muligt at organisere arbejdet med systemet.
  • TYPO3 fungere rigtig godt sammen med en række Database management systemer som MySQL, Oracle, Microsoft SQL Server og PostgreSQL.

Sikkerhed

TYPO3 har siden 2004 dedikeret et hold til at opdatere sikkerheden af systemet. Det er muligt at læse mere og holde sig opdateret på deres fortsatte arbejde med sikkerheden her: typo3.org/community/teams/security/
Ser man på Sucuri analyse over sikkerheden af CMS, er TYPO3 slet ikke med på listen over hackede CMS fra 2018.

sucuri.net/reports/2018-hacked-website-report/

Brugervenlighed

Vi holder mere en gerne et uforpligtende telefonmøde hvor vi kan præsentere TYPO3 for dig, høre mere om dine behov og ønsker. Her kan vi hjælpe med at få afklaret hvorvidt TYPO3 er det rigtige for dig.

Du kan booke tid til et uforpligtende telefonmøde på dette link.

En video giver selvfølelig ikke den samme forståelse af TYPO3 som et demomøde, men denne video kan måske give et indtryk af hvor brugervenligt TYPO3 egentligt er. Du kan se den her!

Fremadrettet

TYPO3 er udviklet til at håndtere rigtig meget trafik og rigtig meget indhold. TYPO3 tilbyder blandt andet indbygget caching (midlertidig lagring af hukommelse) og hurtig indlæsning af API ‘er. Dette gør det muligt at opdatere hjemmesiden hurtigt uden forsinkelser.

Der er også mulighed for at udvide din hjemmeside med flere sprog, dedikeret landing pages og marketing sider etc. TYPO3 tilbyder ubegrænset sideantal uden mere omkostning. Det er desuden det nemt at holde alle siderne i samme tema og opsætning.

Vil du vide mere om TYPO3?
Så er du velkommen til at booke et uforpligtende møde med os her