google my business online markedsføring

Gør det muligt for dine kunder at finde og handle med dig.

Google My Business sørger for, at alle der søger på din virksomhed får de informationer de skal bruge for at handle med dig.

Dine potentielle kunder får hurtigt adgang til åbningstider, lokation og telefonnumre.

Men det er langt fra det eneste Google My Business kan gøre for din virksomhed.

Google My Business bliver hele tiden opdateret med nye funktioner.

Disse funktioner vil vi selvfølgelig gennemgå i dette blogindlæg:

  • Anmeldelser
  • Få spørgsmål og svar automatisk
  • Produkter
  • Google Maps og Google Indoor Maps
  • Billeder
  • Opslag
  • Data indsigt

Men først skal det handle lidt om hvorfor Google My Business er så vigtig for virksomheder.

Bliv fundet Lokalt!

Google My Business blev udviklet med det formål at forbinde kunder og lokale butikker.
Et formål Google My business også er lykkedes med.

Hvis nogen søger efter de services eller produkter du leverer, i dit lokalområde eller i de områder din virksomhed opererer i, vil din Google My Business informationer med stor sandsynlighed blive fremvist på Google.

”Men hvorfor er det vigtigt?”

Fordi 46% af alle søgning på Google har et lokalt formål.

I en undersøgelse udført af Google selv, svarer brugerne at de hellere vil handle i en fysisk butik. Det gælder især, hvis de befinder sig tæt på butikken (30%), kan få varen hurtigere (35%), kan få en bedre pris eller spare fragten (31%).

Undersøgelsen viser også at 78% af mobilbrugere der udfører en lokal søgning på mobilen, besøger en fysisk butik efterfølgende. 

Google My Business har siden starten udviklet sig til en massiv platform.
Google My Business forbinder kunder og virksomheder mere end 3. milliarder gange om måneden, og hver måned foretages der 3 millioner bookinger gennem platformen.

Google My Business er blevet så etableret en del af søgningen på nettet, at brugerne nu forventer at virksomheder har en Google My Business og holder den opdateret.

Virksomheder uden en Google My business kan derfor risikere at blive fravalgt og set på med kritiske øjne.

En årsag til dette kan være fordi Google, nogle gange, selv opretter en profil til de virksomheder, der ikke selv har oprettet en Google My Business. Profilen er desværre ofte mangelfuld eller har forkerte oplysninger.

Modsat forholder det sig med dem der har bekræftet deres Google My Business, og holder deres oplysninger opdateret gennem Google My Business. Sandsynligheden for, at kunderne betragter virksomheder med Google My Business som veletableret, er nemlig dobbelt så stor. 

Bliv fundet på dine ydelser!

Din Google My Business profil vil også blive vist, når der søges efter ydelser du tilbyder. Hvis du altså har kategoriseret din virksomhed.

Jo flere oplysninger du kan tilføje din Google My Business profil, jo større er chancen for at Google vil finde din virksomhed relevant for dem der søger efter ydelser.   

Derfor er det vigtigt, at du får kategoriseret din virksomhed så specifikt som muligt. Hertil kan du vælge op til 9 underkategorier, der kan hjælpe dig med at afdække din virksomhed.

Vil du sikre dig, at din Google My Business altid er opdateret? Lad os hjælpe dig.
Book et møde med os på linket her og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig.

Google My Business anmeldelser

Anmeldelser har stor betydning for din virksomhed.
For mange er anmeldelser, det der afgør hvor de handler. Derfor har anmeldelser selvfølgelig betydning for dit salg.

Men anmeldelser har også indflydelse på din virksomhedsprofils rangering på Google.
Google ser både på antallet af anmeldelser og hvor længe du har dem.

Jo flere du har, jo bedre de er og jo nyere dine anmeldelser er, jo bedre en placering får du med din virksomhedsprofil.

Skulle din virksomhed få en dårlig anmeldelse, er det vigtigt at få besvaret og behandlet den hurtigst muligt. Det kan desværre være svært at undgå dårlige anmeldelser, uanset hvor dygtig man er, men man kan heldigvis veje op for det.

Har du ingen anmeldelser, vil en dårlig anmeldelse trække din placering meget ned. Har du mange gode anmeldelser og får en dårlig, vil det ikke have den store betydning. Derfor er det vigtigt at indsamle anmeldelser, ikke kun til din Google My Business, men også på f.eks. Facebook og Trustpilot med mere.

Værd at vide om anmeldelser:

  • 86% læser anmeldelser af lokale virksomheder – 95 % blandt de 18-34-årige.
  • 81% af 18-34-årige fortæller at de stoler lige så meget på en online anmeldelse, som på en personlig anbefaling.
  • 89% læser virksomhedernes svar på anmeldelserne
  • 80% af alle 18-34-årige har skrevet en online anmeldelse. For de 55+ årige er det kun 41% der har skrevet en online anmeldelse.

Kilde: Brightlocal.com

Produkter

Produkter er endnu en ny funktion Google har tilføjet.

Funktionen er meget lige til. Det er et produktkatalog, de mange brugere på Google nemt kan tilgå mens de søger rundt på nettet.

Her kan du tilføje dine produkter med både pris og direkte link på hvert produkt. Eller du kan nøjes med et billede og titel.

Hvis du har en restaurant eller cafe kan du tilføje menuer, som vil kunne friste turister eller besøgende der søger efter et lokalt spisested.

Det også muligt at få et link ind, hvor kunden kan bestille tid hos dig. På den måde kan dine kunder langt hurtigere nå frem til din bookingside og få en tid – Det især relevant hvis du f.eks. er frisør, optiker, automekaniker eller læge etc.

Funktionen er selvfølgelig også med til at gøre det endnu nemmere for Google at placere din virksomhed ud for relevans. Hvilket igen betyder, at de der finder dig på Google, ikke bare er nysgerrige, men i langt højere grad står klar til at købe dine produkter eller booke en tid.

Google Maps

Hvis en god placering på Google betyder at virksomheder bliver fundet, så betyder en god placering på Google Maps at kunderne kommer ned i butikken.

Du kender sikkert Google Maps. Den bruges både på computer, mobil og tablet, nå der skal planlægges hjemmefra, der skal findes vej på mobilen eller som GPS i bilen.

Google Maps fungerer ligesom Googles alm. søgemaskine, og igen er det en stor fordel at have så mange relevante informationer på sin Google My Business profil, som muligt.

Det kræver nemlig en del informationer, for at Google kan vurdere om din virksomhed er relevant for brugerne af Google Maps.

Udfylder du dine lokationer præcist, kan dine potentielle kunder få vist vej helt til døren.

De får også mulighed for at bestille tid/bord, læse anmeldelser, se billeder, begivenheder og selvfølgelig ringe til virksomheden eller besøge din hjemmeside.

Google Indoor Maps

Hos Google er de trætte af at fare vild, også i store bygninger.

Google Indoor Maps giver brugeren adgang til et indendørs kort over større bygninger, så nu er det slut med at fare vild i det lokale storcenter.

Det smarte ved Google Indoor Maps er at den kan bruges på din egen hjemmeside eller i din app, via deres API.

Funktionen giver brugerne en endnu bedre oplevelse og service, og har man en butik i et storcenter eller lufthavn kan funktionen hurtig give værdi.

Du kan desværre ikke selv give dig i kast med Google Indoor Maps. Google foreslår derimod en række samarbejdspartnere der kan sætte det op for dig.

Ejer du ikke et stadion, storcenter eller lufthavn, men stadig gerne vil vise din virksomhed frem?
Så er Business View til dig.

Business View giver brugerne en 360 graders virtuel tour rundt i din virksomhed. Teknologien bag, er den samme der anvendes til Google Street View.

Med Business View kan du genere dobbelt så stor interesse, som hvis din virksomhed har billeder tilgængelige på din Google My Business.

Billeder

Der er ingen tvivl om at billederne gør en verden til forskel, når din virksomhed skal have opmærksomhed fra dine potentielle kunder.

Det er her, du har mulighed for at give din Google My Business et personligt præg, og skille dig ud fra dine konkurrenter.

Som minimum skal der være et profilbillede. Dette kunne være dit logo.
Der skal også vælges et forsidebillede, det er dette billede der vises når der søges efter din virksomhed.

Vi har valgt også at have billeder af vores personale og vores arbejdsplads, fordi vi mener det giver et godt visuelt indtryk af hvem IdeFA Gruppen er.

Lidt fakta om billeder: Alle billeder skal være enten .jpg eller .png og højest fylde 5 MB.
Opløsningen skal minimum være 720 x 720 pixels.
Du kan også tilføje videoer. De kan være op til 30 sekunder lange, og må højest fylde 100 MB. Opløsningen skal være 720p eller højere.
Du kan selvfølgelig også tilføje 360 graders business view til din Google My Business.

Opslag

Via din Google My Business kan du lave opslag med relevante budskaber der kan øge din synlighed, samt give dig relevant trafik.

Opslagene bliver vist på din virksomhedsprofil på Google. Så alle der søger efter din virksomhed eller på dine produkter og ydelser, vil kunne se dine opslag.

Opslaget kan bestå af præcist budskab og et billede, eller en god video.

Opslagene består af 4 forskellige typer:

  1. Nyheder
  2. Begivenheder
  3. Tilbud
  4. Produkt

Opslagene kræver kun et billede eller video (720 x 540), en kort forklarende tekst (mulighed for op til 1.500 tegn – kun de første ca. 100 er synlige) samt et link til din hjemmeside.

Opslagene ”forsvinder” efter 7 dage, men brugerne kan stadig se dem. Det kan derfor være en fordel at have præcise datoer på dine tilbud.

Nyheder

Med stor sandsynlighed den mest anvendte form for opslag på Google My Business.
Nyhedsopslaget kan bruges til at dele salgs-/tilbudskatalog, tilmelding til nyhedsbrev, blogindlæg eller en nyhed om din virksomhed.

Du har også mulighed for at fremhæve positive anmeldelser via dette opslag. Google kalder det kundeudtalelser. Det gælder kun anmeldelser hvor der er givet 4-5 stjerne. Google vil automatisk foreslå dig denne mulighed.

Begivenhed

Står du overfor åbningen af en ny butik, udsalg, særlig event eller Black Friday, så er det jo oplagt at dele det på Google.

Udover et klart budskab og et godt billede, kræver det en start- og slutdato for begivenheden.

Tilbud

Opslaget er oplagt til at sætte fokus på dine gode tilbud.

De er også oplagt at anvende til kuponkoder, der kan anvendes online eller kun i den fysiske butik.

Opslagene ”forsvinder” efter 7 dage, men brugerne kan stadig se dem. Det kan derfor være en fordel at have præcise datoer på dine tilbud.

Produkt

Forskellen på opslaget produkt og tilbud, er at prisen er essentiel for denne form for opslag.

Det er vigtigt at vælge den rette knap til produktopslagene. Her kan der vælges mellem ”reserver” - der passer godt til produkter, der kan forudbestilles – ”Køb” – til de gode tilbud – og ”Tilmeld dig” – som passer perfekt til nyhedsbreve.

Husk altid at sætte tracking op på dine knapper og links. Uden tracking, kan du ikke måle dine resultater og du risikere derfor at arbejde i blinde. Hertil kan du blandt andet anvende Google Campaign URL Builder og Google Analytics.

Data indsigt

Alt din information er sat op, opslagene er delt og din virksomhed er synlig på Google Maps.

Der er blevet lagt flotte nye billeder op og dine potentielle kunder kan få en tour af virksomheden via Business view.

Nu er det tid til at se resultaterne af din Google My Business.

Google My Business har en lang række relevante data, du kan aflæse i Google My Business under Indsigt.

Her får du f.eks. overblik over, hvor mange der finder din Google My Business ved at søge direkte på din virksomhed, hvor mange der finder din virksomhed, ved at søge efter produkter/ydelser, og hvor mange der finder din virksomhed ved at søge efter brands med relation til din virksomhed.

Google My Business giver dig også et overblik over hvilke søgninger der har ledt brugerne til din virksomhed.

Alt denne data gør det muligt for dig at optimere din virksomhedsprofil og få endnu flere besøgende, både i den fysiske butik og på hjemmesiden.

Vil du vide mere om hvilke fordele lige præcis din virksomhed kan få ud af Google My Business?
Så tag fat i os her og book en tid til et møde med os