I min daglige research på nettet fik jeg viden om, at et hotel i Sydney tilbød gratis overnatninger, hvis gæsten havde nok follows på de sociale medier.

I starten betragtede jeg det lidt som en joke, indtil jeg satte mig ned og regnede lidt på det. Men de priser dit hotel i dag skal give for annoncering, så kan det godt være en meget lukrativ forretning, hvis du kommer i gang med den form for markedsføring. Og bonussen hedder måske megen omtale i pressen og på de sociale medier.

Måske kunne dit hotel tilbyde gratis overnatninger, hvis din gæst har 100.000 fans på Instagram, 4999 private venner på Facebook eller 100.000 fans på Facebook. Derudover kan det være en god ide, at researche nettet for attraktive bloggere, som har mange faste læsere. Mange virksomheder benytter sig af bloggere til at sprede budskabet om deres produkter og på You Tube vinder flere og flere private ”mini talkshow” frem.

Også her findes der måske muligheder for dit hotel.

Velkommen til en ny verden af muligheder, som igen i morgen er forandret.

Klaus Hjulmand
Kontaktchef IdeFA