Har du Googlet dit hotel for nyligt? Google Hotel Finder har fået en make-over.

15.04.2019 - Hotel
Google har lanceret en ny version af deres Google Hotel Finder. Er jeres informationer opdateret?

Google har, over de sidste par måneder, opdateret deres Hotel Finder. Udover at der grafisk er ændret i designet - hotellerne fremvises f.eks. i et ”grid” - så er det nu muligt at få et hurtigt overblik og endda booke direkte på Google.

Vi har sat os ned og søgt på hoteller forskellige steder i landet, og det er tydeligt at man som hotelejer ikke kan ignorere Google Hotel Finder.

Når vi søger på hoteller i de forskellige danske byer og landsdele kommer der en række af forslag. Det gælder både hoteller, feriecentre, bed ’n’ breakfeast, og Airbnb, med mere.

Gæsten har mulighed for at sortere efter forskellige parametre: Pris, antal overnattende, dato, andre gæsters ratings, om der er bar eller Wi-Fi etc. Men de kan også vælge om det skal være ”Alle priser” eller kun ”Tilbud”.

TILBUD og SUPERTILBUD

Hvis et hotel udlejer et værelse 15% billigere i den pågældende periode vil det blive kategoriseret som enten et tilbud eller et supertilbud. Tilbud og supertilbud viser dermed den billigste booking.

Efter at have leget lidt med Google Hotel Finder, er det tydeligt at det er booking sites og ikke hotellernes egen hjemmeside gæsten oftest vil få at se. Faktisk drejer det sig kun om en håndfuld hoteller, hvis egen hjemmeside vises under fanen priser.

Der er godt nok et link til hotellets hjemmeside, men det er noget anonymt frem for den blå ”Book et værelse” knap der leder gæsten over til de betalende Googles partneres. 

Ofte vil der også være mulighed for at booke et værelse direkte fra Google.

Via Agoda eller Travelocity, kan gæsten finde de værelser de ønsker, og behøver derfor ikke at forlade Google Hotel Finder.

Ser man på hotellernes egen hjemmeside får man oftest den bedste pris. Desværre er dette ikke tydeligt for gæsten der benytter Googles Hotel Finder. Hotellerne kommer med Hotel Finder til at skulle kæmpe yderligere om bookingerne. 

Vi har tidligere haft fokus på denne problematik i vores blog: <LINK om-idefa/blog/vis/news/vi-maa-erkender-at-hotellerne-har-sovet-i-timen/ _blank>Vi må erkende, at hotellerne har sovet i timen.</link>

Oversigt over placering

En af de andre funktioner Googles Hotel Finder byder på, er oversigten over placeringen. Med Google Maps får gæsten et hurtigt indblik over hvilke oplevelser der er i nærheden. Den viser også mulighederne for offentlige transport og hvilke lufthavne der er i nærheden. 

Billeder

Googles Hotel Finder giver desuden gæsten mulighed for at gennemgå en række billeder af det valgte hotel. Disse billeder kommer fra Google My business, egne hjemmesider, booking sites og gæster. Kvaliteten af billederne svinger derfor meget. Billeder fra gæsterne kan f.eks. være et ufokusseret billede af en mørk tur hjem fra byen.

Vi vil derfor anbefale at hotellerne sikre at deres egne billeder også bliver vist. Så undgår de at se passivt til mens kun gæster og bookingsites fortæller hotellets historie.

Vores anbefalinger

Hotellernes online tilstedeværelse er, med Google Hotel Finders make-over, blevet endnu vigtigere.

Det er nødvendigt at have en fremadrettet plan for hotellernes online tilstedeværelse, hvis de skal sikre sig direkte bookinger.

Google My Business

Google Hotel Finder trækker anmeldelser, tekster og billeder fra Google My Business. Derfor er det nødvendigt at have opdateret sin virksomhedsprofil. 

Det vil også være fra Google My Business at Google Hotel Finder får oplysningerne om hvilke faciliteter hotellet tilbyder. Er det børnevenligt? Er der aircondition på værelserne? Er der en bar eller restaurant på hotellet? etc.

Der er altså en chance for at blive forbigået, hvis man ikke har opdateret sin virksomhedsprofil.

Vil du vide mere om Google My Business og hvordan vi kan hjælpe dit hotel? 
Så er du velkommen til at booke et møde med os her