Har du styr på reglerne? - Se retningslinjerne for prismarkedsføring

30.08.2022 -
Du har sikkert helt styr på de nye retningslinjer for prismarkedsføring, men vi tillader os alligevel at give dig en kort gennemgang.

Den 28. maj i år, trådte de nye retningslinjer for prismarkedsføring i kraft.

Kort fortalt betyder det, at når et produkt sættes på tilbud, skal produktet have været udbudt sin normalpris i mindst 30 dage, før et tilbud kan sammenlignes med denne pris.

Produkter, der har haft en normalpris i en periode på 30 dage, kan markedsføres med en nedsat pris i 10 dage

Tilbudsperioden kan forlænges, der i tilbudsperiodens begyndelse gøres opmærksom på varigheden af tilbuddet eller at der ved en forlængelse af tilbuddet oplyses, at der er tale om en forlængelse.

Tilbudsperioden kan dog ikke vare længere end halvdelen af varigheden af den periode, hvor produktet har været markedsført til normalprisen.

Det vil ikke være lovligt at markedsføre kortvarige kampagner med nedsatte priser, uden at afbryde den periode på 30 dage, hvor produktet skal have været til salg til normalpris.

Når en tilbudspris sættes yderligere ned, anses normalprisen for at være den pris, der gjaldt før den første prisnedsættelse.

Den tidligere seks-ugers periode ændres dermed til en 30-dages periode. Som en konsekvens heraf ændres perioden for, hvor længe et tilbud må vare forholdsmæssigt fra 2 uger til 10 dage.

Ændringen indebærer også, at den laveste pris indenfor de seneste 30 dage, skal oplyses ved markedsføringen af en prisnedsættelse.

Dette gælder også, hvis der bruges udtryk i markedsføringen, der indikerer en prisnedsættelse.
Som eksempler nævnes ”tilbudspriser”, ”Black Friday-priser” og ”Halloween-priser”.

Der er ingen undtagelser til den nye regel i prismærkningsbekendtgørelsen, og det vil derfor ikke længere være muligt at kunne markedsføre kortvarige kampagner af 3-dages varighed, uden at afbryde normalprisperioden på de 30 dage, hvilket har været muligt efter de tidligere retningslinjer.

Hvis ikke en pris har været gældende i mindst 30 dage forinden et tilbud, kan prisen således ikke anvendes som en normalpris ved markedsføring af et tilbud.

Hvis et produkt markedsføres med en tilbudspris på 400 kr. i et Black Friday tilbud i slutningen af november, så er det 400 kr. som skal oplyses som normalprisen, hvis samme produkt sættes på juletilbud i december.

Du kan læse forbrugerombudsmandens retningslinjer her