TripAdvisor åbner op for direkte bookinger

25.10.2019 - Hotel
Kampen om metasearch markedet tager til. Måske er det til din fordel..

I 2017 åbnede TripAdvisor op for Sponsored Placements.

Annoncerne placerer højstbydende foran potentielle gæster, når gæsterne søger efter parametre der stemmer overens med hotellet.

Annoncen bliver for eksempel ikke vist, hvis der ikke er ledige værelser de dage gæsten efterspørger, eller hotellet ikke har de faciliteter der efterspørges.

Dette øger selvfølgelig chancen for at lige præcis dit hotel bliver valgt.

TripAdvisor har nu valgt at gøre deres Sponsored Placements endnu mere interessante.

De har nemlig valgt at gøre det muligt at booke direkte på hotellet via Sponsored Placements.

TripAdvisor har valgt at kombinere Sponsored Placements med deres funktion TripConnect Cost-Per-Click.

Denne funktion gør det muligt for gæsten at booke direkte på hotellet.

Google vs. TripAdvisor

TripAdvisor skriver i deres pressemeddelelse, at det er på baggrund af ønsker fra hotellerne, at direkte bookinger nu bliver mulige i denne annonceform.

De skriver blandt andet at de vil hjælpe hotellerne med at undgå OTAernes høje provision.

"We hear frequently from hoteliers they need help solving their biggest booking challenges without breaking the bank", said Martin Verdon-Roe, vice president, B2B Hotels. "We have launched this new direct booking tool based on feedback from owners, and its one of a number of things over the next several months we plan to offer hoteliers to better meet their needs."

En anden tanke er at TripAdvisor frygter Google Travel og derfor ønsker at fastholde hotellerne og deres annoncepenge.

Ifølge en undersøgelse af Ipsos Mori, vælger 71% at booke hotel efter at have læst anmeldelser på TripAdvisor. TripAdvisors egne kundeundersøgelser viser at 41% helst vil booke direkte på hotellet.

Har du spørgsmål angående markedsføringen af dit hotel? Så kontakt os her og lad os tage en snak.

Vil du vide mere om vores reputation management?