TripAdvisor reagerer på beskyldninger om snyd

24.09.2019 - Hotel
TripAdvisor har fornyeligt udgivet en rapport over de anmeldelser de modtager. Rapporten udkommer i kølvandet på anklager fra det britiske forbrugerråd Which?

På baggrund af analyser udført på 250.00 anmeldelser, fandt Which? hvad de mener er organiseret snyd med anmeldelser fra flere af de hoteller der er placeret på TripAdvisor’s top-10-liste over bedst anmeldte hoteller.

TripAdvisor har efter anklagerne fjernet flere af de mistænkelige anmeldelser. Det har blandt andet ført til, at et hotel i Jordan mistede ikke mindre end 730 anmeldelser.

Vi skal nok forvente at TripAdvisor sætter hårde ind overfor falske anmeldelser i fremtiden, men til at starte med har de udgivet deres Review Transparency Report.

I rapporten kan man læse hvilke tiltag TripAdvisor allerede nu tager i brug for at undgå falske anmeldelser.

4,7% af alle anmeldelser bliver afvist eller fjernet af enten teknologi eller manuelt. De fjernes enten på grund af sprogbrugen eller grundet mistanke for falske anmeldelser.

3,4% af alle disse anmeldelser bliver afvist før de bliver offentliggjort og 1,3% bliver afvist efter.

I rapporten fremgår det blandt andet at der i 2018 er blevet givet 66 millioner anmeldelser. Ud af disse er 2,7 millioner blevet gennemgået af TripAdvisors personale.

Under 1% af anmeldelserne er blevet "flagget" af virksomheder og andre brugere. TripAdvisor skriver at de fleste flaggede anmeldelser er blevet tjekket inden for 6 timer.

Selvom TripAdvisor har indført disse foranstaltninger, vil vi stadig anbefale at man holder øje med sine anmeldelser. Vi har tidligere skrevet om hvordan man kan forbedre sin rating og få flere anmeldelser ved at besvare dem, men vi anbefaler også at de anmeldelser der enten virker mistænksomme eller ikke overholder TripAdvisors retningslinje bliver flagget, så TripAdvisor kan tage stilling til anmeldelsen.

Det kan betale sig at investere i et reputation system der giver overblik over de forskellige portaler, således der nemt kan gives svar tilbage og holde øje med svingninger.

Vil du vide mere om hvordan IdeFA Reputation management løsning kan hjælpe dig?

Så er du velkommen til at booke et telefonmøde her