Vi har 3 gode råd til dig, der vil nå ud til dine tidligere gæster

01.06.2019 - Hotel Kulturhuse Museér
Det er langt dyrere at få nye gæsters opmærksomhed end at tiltrække tilbagevendende gæster.

Der er kamp om gæsternes opmærksomhed og det kan blive en dyr fornøjelse.

Derfor er det vigtigt at få dine gæster på besøg igen.

Tilbagevendende gæster er desuden mere tilbøjelige til at anbefale dit hotel til deres venner, familier og online.

Nyhedsbreve, re-marketing og gavekort

Vejret er gråt og hverdagen er lutter leverpostej.
Men i mailbakken ligger der et rigtig godt tilbud.

Nyhedsbreve er en rigtig god måde at nå gæster, der tidligere har besøgt dit hotel. De kender allerede dit hotel og alt det gode ved at overnatte hos dig. Derfor er de mere parate til slå til, når dine tilbud rammer deres indbakke.

Dit nyhedsbrev kan også være mere med til at skabe opmærksomhed på dit hotels skuldersæson. Det er en oplagt kanal at fortælle om kommende events og nye ophold. Det er desuden en god måde at holde kontakten med dine gæster.

Re-marketing er ligesom nyhedsbreve meget effektivt. De når ud til de der allerede har vist interesse for dit hotel og måske kun mangler lidt overtalelse.

Det kan tage over en måned at beslutte sig for hvor man vil overnatte. Ifølge en undersøgelse fra Mckinsey & Company, kan det helt præcist tage op til 36 dage at beslutte sig. Her opnår gæsten 45 kontaktpunkter med diverse udbydere, før de er tilfredse og booker deres hotelværelse.

Derfor kan du uden re-marketing risikere at dine gæster booker på en OTA, selvom de har besøgt din hjemmeside.

Gavekortet, en gave der både kan gives til fødselsdage, jul og jubilæer.

Beløbet på et gavekort behøver ikke at være på svimlende summer for at være en god gave.

Det er også en gave du selv kan give dine gæster.

Bliver der f.eks. holdt en konference eller lignende på dit hotel, kan et gavekort til en drink i baren være det der gør at gæsterne kommer igen en anden gang.

En gave kan også sagtens være en god investering. Undersøgelser viser nemlig at 71% af gavekortsmodtagerne køber for mere end gavekortets værdi når gavekortet indløses.

Gavekort kan også bruges til at styrke dine e-maillister, markedsføring og ikke mindst re-marketing.

Et gavekort er en oplagt præmie i en konkurrence hvor f.eks. deltageren skal tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Det er dog vigtigt at gøre gæsten opmærksom på det hvis gavekortet udløber tidligere end 3 år.

Det er nemlig tilladt, at man på udstedelsestidspunktet aftaler en kortere gyldighedsperiode end tre år. Perioden må blot ikke være urimeligt kort. Typisk har man i Forbrugerklagenævnet anset en frist på 1 år for at være rimelig. 

Det er klart en fordel at eje sit eget gavekort system. Beløbet kommer nemlig ind på hotellets konto med det samme, fremfor at blive udbetalt efterfølgende af forhandleren. Dermed sikrer du en stærk likviditet.

En anden fordel ved at eje sit eget gavekort system, er at du også selv får ejerskab over din data.

Det er nødvendigt hvis du f.eks. ønsker at føre en re-marketing kampagne til alle der har købt et gavekort eller læst om dine gavekort.

Vil du have et par gode råd til at komme i gang med et nyhedsbrev?
Eller vil du vide meget mere om re-marketing og muligheden for at eje dit eget gavekort system?